Niels Frederik Severin Grundtvig (1783 – 1872)

a) Kort biografi:

1783: Født i Udby
1803: Cand. theol.
1806: Debut: "Lidet om Sangene i Edda"
1811-13: Kapellan i Udby og Ørslev
1836-37: Sang-Værk
1839-72: Præst ved Vartov Hospital
1861: Rang og titel af biskop
848-49: Medlem af den grundlovgivende rigsforsamling
1849-58: Medlem af Folketinget
1866: Medlem af Landstinget
1872: Død i København


b) Samfundsmæssig kontekst:
Opposition til den klassiske sorte skole. Det modernes gennembrud i slutningen af 1800 tallet. Er en del af de nyhumanistiske strømninger, dog med særligt fokus på det nationale. Tidsperioden er romantikken i Danmark som gør op med den forenklede naturvidenskabelige livsholdning i oplysningstiden.

c)
1) Hvad kendetegner mennesket? Hvordan forstås opdragelsen? (perspektiv: barnet)
Det guddommelige menneske. Mennesket er på jorden for i fællesskab at bygge en tilværelse op. For at kunne det må man vide hvor man kommer fra og derfor kende sine rødder. Mennesket kan kun forstå sig selv gennem historien. Opdragelse gennem frihed og kultur.

2) Hvad er dannelse og målet for dannelse? (perspektiv: skolen)
Lærdom for livet; ikke for skolen. Dannelse er den livsoplysning, der ligger i, at den guddommelige ånd i os gennem historien bliver mere gennemsigtig for sig selv.
National dannelse - det danske folk er en levende organisme, skabt af fælles sprog og historie. Dannelse opstår i den frie vekselvirkning mellem mennesker.
Skolen skal være fri for statens indblanding, skal bygge på gensidig respekt mellem lærer og elev, og være eksamensfri.

3) Hvordan lærer mennesker? ( perspektiv læreren)
Ægte dannelse kommer gennem fortælling, sang, foredrag og dialog mellem mennesker. Gennem frihed og lighed, vekselvirkning med andre.

4) Hvad er viden? Hvad skal eleverne lære og vhordan? (perspektiv: indhold – form)
Folkelig dannelse. National historie og kultur/litteratur. Protestantisk religion. Gennem det levende talte ord = det oprindelige/det naturlige. Fri vekselvirkning mellem lærer og elev. Undervisningen skal opleves som nærværende og vedkommende. Det højeste mål er meningen med livet.

John Dewey

John Dewey ( 1859 – 1952)



a) Kort biografi: John Dewey (1859-1952) var professor i filosofi og pædagogik, først ved universitetet i Chicago og dernæst ved Columbia University i New York. Han var en af USA's mest indflydelsesrige filosoffer og også en uhyre produktiv forfatter, hvis samlede værker - udgivet fra 1960 til 1990 - fylder 37 bind.

b) Samfundsmæssig kontekst:
Første halvdel af 1900 tallet. Opgør med en sorte skole og opdragelse forstået som tugt. ”barnets århundrede”. Moderneteten.

c)
1) Hvad kendetegner et menneske? (perspektiv barnet)
Mennesket er intelligent. Helhedstænkning: monisme frem for dualisme. Udvikling kommer indefra Þ barnet skal udvikle sig frit. Det handler om at give børn muligheder for at gøre sig erfaringer Þ vækst.
Erfaring Þ udvikling af intellektet Þ vækst

2) Hvad er dannelse og målet for dannelse? (perspektiv: skolen)
Skolen må indrettes så eleverne i praksis kan gøre sig erfaringer der fremmer deres vækst dvs. udvikler deres intelligens i en vekselvirkning mellem tidligere erfaringer og virkelighedens fænomener. ”Learning by doing”

3) Hvordan lærer mennesker? ( perspektiv: læreren)
Gennem erfaringer: læreren skal stille eleven udfordringer som er relevante for eleven og kræver brug af egen intelligens, og som ikke overstiger dets evner. Eleven skal få lyst til at lære nyt. (parallel: zonen for nærmeste udvikling)

4) Hvad er viden? Hvad skal eleverne lære og hvordan? (perspektiv: indhold – form)
Som ovenfor.

Platon

a) Kort biografi: Platon var en af de største beundrere af den græske oldtids største personlighed, Sokrates (469-399 fvt.) og dermed blev han også en af det betydeligste sokratikere. Platon hørte til bystatens, Athen, økonomiske elite, idet hans familie havde forbindelser til det politiske miljø, dermed lå det også i kortene at han skulle være politiker. Dette stræbte Platon også imod, indtil hans læremester, Sokrates, blev henrettet i 399 f.v.t., hvorefter han arbejdede videre med Sokrates’ tanker. Dels som lærer i akademiet som han åbnede lidt uden for Athen, og dels som forfatter. Han var grundlæggeren af platonismen.

b) Samfundsmæssig kontekst:
Som nævnt så finder Platon sin inspiration i Sokrates. Sokrates gik, modsat Sofisterne, ikke op i retorisk veltalenhed og meninger, men i stedet i den fælles søgen efter sandheden. Sokrates forsøgte ikke at overtale andre i hans forsøg på at hjælpe dem til sand erkendelse og indsigt, i stedet stillede han spørgsmål som de så i fællesskab kunne drøfte og på den måde finde frem til sandheden. Det var denne lærermester, som Platon så blive dømt til døden, pga han opposition til den herskende ånd og især sofisterne. Sokrates' dom lød på, at han forsøgte at fordærve ungdommen via hans diskussioner og undervisning.
Platon fører en del af Sokrates' ånd videre i hans egen filosfi, i og med at han også søger efter sandheden, dette ses især i skriftet "Staten" (hulelignelsen).

c) Væsentlige begreber, der har betydning for tænkerens filosofi:
Som nævnt ovenover, så søger Platon også efter en sandhed, som især ses i hulelignelsen ( http://da.wikipedia.org/wiki/Hulelignelsen ) fra værket "Staten". Her beskriver Platon sin dannelsesforståelse, hvori han mener at mennesket gennem en dannelsesproces må vende sig væk fra det sanselige og erfaringsbundre og imod det ideelle og fornuftige. Platon mener ikke at denne omvendelse sker hurtigt, han mener at man skal vænnes til det over tid, hvorefter disse dannelsesprocesser vil komme en trinvis rækkefølge.
Man kan sige at målet for dannelse, for Platon, er at enhver får mulighed for finde sin plads i samfundet og derfor finder sig selv. De gamle græske filosoffer mente nemlig at verdenen var underlagt en teleologisk orden, nemlig at alting havde et bestemt formål. Vi har alle et bestemt formål i samfundet, og vores dannelse og opdragelse må indrette sig efter vores formål. Platon siger ligeledes at menneskets indre, svarer til samfundets ydre og af den grund kan den enkelte først finde sin rette bestemmelse, hvis han har lært at finde sin plads i samfundet.
Det med, at vores tilværelse er forudbestemt, ville næppe blive accepteret idag. Vi lærer idag gennem opdragelse, undervisning og dannelsesprocesser selv lærer at bestemme over vores liv.