Platon

a) Kort biografi: Platon var en af de største beundrere af den græske oldtids største personlighed, Sokrates (469-399 fvt.) og dermed blev han også en af det betydeligste sokratikere. Platon hørte til bystatens, Athen, økonomiske elite, idet hans familie havde forbindelser til det politiske miljø, dermed lå det også i kortene at han skulle være politiker. Dette stræbte Platon også imod, indtil hans læremester, Sokrates, blev henrettet i 399 f.v.t., hvorefter han arbejdede videre med Sokrates’ tanker. Dels som lærer i akademiet som han åbnede lidt uden for Athen, og dels som forfatter. Han var grundlæggeren af platonismen.

b) Samfundsmæssig kontekst:
Som nævnt så finder Platon sin inspiration i Sokrates. Sokrates gik, modsat Sofisterne, ikke op i retorisk veltalenhed og meninger, men i stedet i den fælles søgen efter sandheden. Sokrates forsøgte ikke at overtale andre i hans forsøg på at hjælpe dem til sand erkendelse og indsigt, i stedet stillede han spørgsmål som de så i fællesskab kunne drøfte og på den måde finde frem til sandheden. Det var denne lærermester, som Platon så blive dømt til døden, pga han opposition til den herskende ånd og især sofisterne. Sokrates' dom lød på, at han forsøgte at fordærve ungdommen via hans diskussioner og undervisning.
Platon fører en del af Sokrates' ånd videre i hans egen filosfi, i og med at han også søger efter sandheden, dette ses især i skriftet "Staten" (hulelignelsen).

c) Væsentlige begreber, der har betydning for tænkerens filosofi:
Som nævnt ovenover, så søger Platon også efter en sandhed, som især ses i hulelignelsen ( http://da.wikipedia.org/wiki/Hulelignelsen ) fra værket "Staten". Her beskriver Platon sin dannelsesforståelse, hvori han mener at mennesket gennem en dannelsesproces må vende sig væk fra det sanselige og erfaringsbundre og imod det ideelle og fornuftige. Platon mener ikke at denne omvendelse sker hurtigt, han mener at man skal vænnes til det over tid, hvorefter disse dannelsesprocesser vil komme en trinvis rækkefølge.
Man kan sige at målet for dannelse, for Platon, er at enhver får mulighed for finde sin plads i samfundet og derfor finder sig selv. De gamle græske filosoffer mente nemlig at verdenen var underlagt en teleologisk orden, nemlig at alting havde et bestemt formål. Vi har alle et bestemt formål i samfundet, og vores dannelse og opdragelse må indrette sig efter vores formål. Platon siger ligeledes at menneskets indre, svarer til samfundets ydre og af den grund kan den enkelte først finde sin rette bestemmelse, hvis han har lært at finde sin plads i samfundet.
Det med, at vores tilværelse er forudbestemt, ville næppe blive accepteret idag. Vi lærer idag gennem opdragelse, undervisning og dannelsesprocesser selv lærer at bestemme over vores liv.