Aristoteles

Kort biografi:
Aristoteles levede i Grækenland 384 f.kr - 322 f.kr. Aristoteles var filosof og regnes sammen med Platon for at være de to som har haft størst indflydelse på den vestlige verdens tanker. I en alder af 18 år rejste Aristoteles til Athen, hvor han blev elev på Akademiet under Platon. Man havde forventet at han ville have først Akademiet videre efter Platons død, men dette skete ikke. Nogle år efter, blev Aristoteles derimod lærer for Alexander den Store, som på dette tidspunkt kun var 13 år.

Samfundsmæssig kontekst:

Dietrich Benner

Dietrich Benner (1941- )

Kort biografi:

Er professor i almen pædagogik ved Humboldt Universitetet i Berlin og kendt som en af Tysklands førende pædagogiske filosoffer

Samfundsmæssig kontekst:

Hvad kendetegner et menneske?

Vi må som mennesker selv frembringe og bestemme vores eksistens og sameksistens. Mennesket er på forhånd, som sådan ikke fastlagt af naturen. Vi kan gennem vores handlen og gøren selv udforme vores eksistens

Hvad er dannelse og hvad er målet for dannelse?

Dannelse er ikke baseret på en proces der skal bekræftes af et forudbestemt menneske- og samfundssyn. Dannelse er et udtryk for menneskets søgen efter mening og ikke dets bevidstløse accept af allerede bestemte normer.

Hvordan lærer mennesket?

Læreren skal ikke forklare eleverne, hvordan verden er, men gennem undervisningen eksperimentere med forskellige syn på verden, med den intention at eleverne danner sig deres egne forhold til dem selv og til verden.

Hvad er viden? Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Eleverne skal lære at handlinger og viden både hænger sammen og er adskilte. Viden vi kan omsætte til erfaringer (skrive, regne og læse), viden vi helst vil undgå at omsætte til erfaringer (vold, forbrydelser og moralsk svigt), og viden vi, vi ikke kan forstå, men vil kunne erfare (kærlighed, venskab, liv og død). Det er skolens opgave at give eleverne viden omkring disse erfaringer, så eleverne vil være i stand til at kunne se samfundet som en helhed og samtidig fortsætte udviklingen af medborgerskabet.

Wolfgang Klafki

Wolfgang Klafki (1927- )

Biografi:

1927 - Født i Angerburg, Østpreussen

1948 - færdiggjorde lærerstudiet og arbejdede derefter 4 år som lærer i en skole på landet

1952 - læste pædagogik, filosofi og tysk sprog på universiteterne i Bonn og Göttingen.

1963 - ansat som professor i pædagogik ved universitetet i Marburg

Samfundsmæssig kontekst:

Hierarkiskklasse- og industrisamfund, styret af en videnskabelig elite i et demokrati med en stærk central magt i opbrud og på vej ind i et videnssamfund.

Hvad kendetegner mennesket?

Mennesket er i forhold til tidligere blevet mere individuelt og selvtænkende, mennesket er unikt og født ind i et bestemt samfund med en bestemt historie.

Hvad er dannelse og målet for dannelse?

Undervisningen i skolen skal tilrettelægges, så eleven møder omverdenen gennem det stof denne bliver præsenteret for. Det er lærerens opgave at formidle det velvalgte dannelsesstof videre til eleven, så omverdenen vil åbne sig for eleven gennem stoffet. (også kaldet den ”kategoriale dannelse.” Lærer eleven om et nyt emne, fx folketinget, åbnes elevens øjne for denne del af omverdenen.).

”Det gælder om, at eleven får åbnet sin virkelighed begrebsmæssigt, og dermed selv bliver åbnet for den.” Klafki, W

Hvordan lærer mennesket?

- Undervisningen skal gøres nærværende og interessant, i dansk vælges fx bøger der omhandler elevernes eventuelle problemer, i musik arbejdes der ud fra musik læreren ved vil tænde eleverne.

- Fagets grundelementer. Det er vigtigt læreren er på fagligt højde med sit fag, og er i stand til at reflektere over faget så det elementære i det bliver synligt. Arbejder man i musik med et nummer der tænder eleverne gælder det om at arbejde med grundelementer som: takt, rytme, melodi, lyd osv.

- Omhyggelig udvælgelse af undervisningsstof. Det gælder for læreren om at finde undervisningsmateriale der repræsentere fagets grundelementer, det skal være interessant for eleverne og repræsentere et virkelighedsområde.

Hvad er viden? Hvad skal eleven lære og hvordan?

Der skal arbejdes tematisk med kulturelle og mere politisk orienterede emner. Myndighed åbnes ved at arbejde med den verden vi lever i. Her anbefales emner som: nord-syd spørgsmålet, miljø, den sociale ulighed, politiske konfliktanalyser, fred, stoffer, seksualitet. Eleverne skal kunne indgå i en medplanlægning af de valgte emner.

Jürgen Habermas (18. juni 1929 - )

a. Kort biografi:

b. Samfundsmæssig kontekst:
Autoritært klasse- og industrisamfund

c. Væsentlige begreber i Habermas’ teori:
Habermas operer med to verdener: systemverdenen og livsverdenen.
Livsverdenen kan optræde på tre forskellige måder: Som kultur, som de grupper vi indgår i og som personlighed. Livsverdenen er magtfri og giver os mening, solidaritet samt identitet. Dialog og argumentation er her det væsentlige.
Systemverdenen er målrationel og indbefatter bureaukrati, penge samt magt.
Habermas mener at systemerne har overtaget (koloniseret) store dele af dét, der foregår i livsverdenen, hvilket kort sagt gør individerne til objekter i samfundets systemer i stedet for subjekter. Det er derfor nødvendigt, at skabe en kritisk samfundsteori, der kan være med til at ophæve de undertrykkende kræfter i samfundet. Med dette syn hører Habermas under den kritisk-frigørende pædagogik.

Menneskesyn:
Mennesket er et individuelt og unikt væsen, der skal løsrive sig fra det undertrykkende samfund som det befinder sig i.
Når mennesket handler fornuftigt, handler det ifølge Habermas ud fra gode argumenter. I den ideale samtale mennesker imellem, udebliver magten. Dvs. at man ikke retter sig efter hvem der har mest magt, men efter de bedste argumenter. Mennesket er altså fornuftigt, når det er villigt til at diskuterer og begrunde, frem for at bruge magt.

Dannelsesmål:
Målet er at eleverne udvikler selvstændighed, handlekompetencer og vilje til at kæmpe for frigørelse og forandringer i det samfund de lever i.

Undervisningsmetoder:
Gruppearbejde, dialog, projektorienterede undervisning.

Den kritiske pædagogiks holdninger til skolen og undervisningen:
- Der skal være samarbejde på grundlag af samtale og det gode argument.
- Eleverne skal have medindflydelse på mål, indhold og form i undervisningen.
- Skolen skal være autonom, dvs. frigjort fra statsmagten.
- Lærerne skal have metodefrihed.