Dietrich Benner (1941- )
Er professor i almen pædagogik ved Humboldt Universitetet i Berlin og kendt som en af Tysklands førende pædagogiske filosoffer
Samfundsmæssig kontekst:
Hvad kendetegner et menneske?
Vi må som mennesker selv frembringe og bestemme vores eksistens og sameksistens. Mennesket er på forhånd, som sådan ikke fastlagt af naturen. Vi kan gennem vores handlen og gøren selv udforme vores eksistens
Hvad er dannelse og hvad er målet for dannelse?
Dannelse er ikke baseret på en proces der skal bekræftes af et forudbestemt menneske- og samfundssyn. Dannelse er et udtryk for menneskets søgen efter mening og ikke dets bevidstløse accept af allerede bestemte normer.
Hvordan lærer mennesket?
Læreren skal ikke forklare eleverne, hvordan verden er, men gennem undervisningen eksperimentere med forskellige syn på verden, med den intention at eleverne danner sig deres egne forhold til dem selv og til verden.
Hvad er viden? Hvad skal eleverne lære og hvorfor?
Eleverne skal lære at handlinger og viden både hænger sammen og er adskilte. Viden vi kan omsætte til erfaringer (skrive, regne og læse), viden vi helst vil undgå at omsætte til erfaringer (vold, forbrydelser og moralsk svigt), og viden vi, vi ikke kan forstå, men vil kunne erfare (kærlighed, venskab, liv og død). Det er skolens opgave at give eleverne viden omkring disse erfaringer, så eleverne vil være i stand til at kunne se samfundet som en helhed og samtidig fortsætte udviklingen af medborgerskabet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar