a. Kort biografi:
b. Samfundsmæssig kontekst:
Autoritært klasse- og industrisamfund
c. Væsentlige begreber i Habermas’ teori:
Habermas operer med to verdener: systemverdenen og livsverdenen.
Livsverdenen kan optræde på tre forskellige måder: Som kultur, som de grupper vi indgår i og som personlighed. Livsverdenen er magtfri og giver os mening, solidaritet samt identitet. Dialog og argumentation er her det væsentlige.
Systemverdenen er målrationel og indbefatter bureaukrati, penge samt magt.
Habermas mener at systemerne har overtaget (koloniseret) store dele af dét, der foregår i livsverdenen, hvilket kort sagt gør individerne til objekter i samfundets systemer i stedet for subjekter. Det er derfor nødvendigt, at skabe en kritisk samfundsteori, der kan være med til at ophæve de undertrykkende kræfter i samfundet. Med dette syn hører Habermas under den kritisk-frigørende pædagogik.
Menneskesyn:
Mennesket er et individuelt og unikt væsen, der skal løsrive sig fra det undertrykkende samfund som det befinder sig i.
Når mennesket handler fornuftigt, handler det ifølge Habermas ud fra gode argumenter. I den ideale samtale mennesker imellem, udebliver magten. Dvs. at man ikke retter sig efter hvem der har mest magt, men efter de bedste argumenter. Mennesket er altså fornuftigt, når det er villigt til at diskuterer og begrunde, frem for at bruge magt.
Dannelsesmål:
Målet er at eleverne udvikler selvstændighed, handlekompetencer og vilje til at kæmpe for frigørelse og forandringer i det samfund de lever i.
Undervisningsmetoder:
Gruppearbejde, dialog, projektorienterede undervisning.
Den kritiske pædagogiks holdninger til skolen og undervisningen:
- Der skal være samarbejde på grundlag af samtale og det gode argument.
- Eleverne skal have medindflydelse på mål, indhold og form i undervisningen.
- Skolen skal være autonom, dvs. frigjort fra statsmagten.
- Lærerne skal have metodefrihed.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar