Aristoteles

Kort biografi:
Aristoteles levede i Grækenland 384 f.kr - 322 f.kr. Aristoteles var filosof og regnes sammen med Platon for at være de to som har haft størst indflydelse på den vestlige verdens tanker. I en alder af 18 år rejste Aristoteles til Athen, hvor han blev elev på Akademiet under Platon. Man havde forventet at han ville have først Akademiet videre efter Platons død, men dette skete ikke. Nogle år efter, blev Aristoteles derimod lærer for Alexander den Store, som på dette tidspunkt kun var 13 år.

Samfundsmæssig kontekst:

Dietrich Benner

Dietrich Benner (1941- )

Kort biografi:

Er professor i almen pædagogik ved Humboldt Universitetet i Berlin og kendt som en af Tysklands førende pædagogiske filosoffer

Samfundsmæssig kontekst:

Hvad kendetegner et menneske?

Vi må som mennesker selv frembringe og bestemme vores eksistens og sameksistens. Mennesket er på forhånd, som sådan ikke fastlagt af naturen. Vi kan gennem vores handlen og gøren selv udforme vores eksistens

Hvad er dannelse og hvad er målet for dannelse?

Dannelse er ikke baseret på en proces der skal bekræftes af et forudbestemt menneske- og samfundssyn. Dannelse er et udtryk for menneskets søgen efter mening og ikke dets bevidstløse accept af allerede bestemte normer.

Hvordan lærer mennesket?

Læreren skal ikke forklare eleverne, hvordan verden er, men gennem undervisningen eksperimentere med forskellige syn på verden, med den intention at eleverne danner sig deres egne forhold til dem selv og til verden.

Hvad er viden? Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Eleverne skal lære at handlinger og viden både hænger sammen og er adskilte. Viden vi kan omsætte til erfaringer (skrive, regne og læse), viden vi helst vil undgå at omsætte til erfaringer (vold, forbrydelser og moralsk svigt), og viden vi, vi ikke kan forstå, men vil kunne erfare (kærlighed, venskab, liv og død). Det er skolens opgave at give eleverne viden omkring disse erfaringer, så eleverne vil være i stand til at kunne se samfundet som en helhed og samtidig fortsætte udviklingen af medborgerskabet.

Wolfgang Klafki

Wolfgang Klafki (1927- )

Biografi:

1927 - Født i Angerburg, Østpreussen

1948 - færdiggjorde lærerstudiet og arbejdede derefter 4 år som lærer i en skole på landet

1952 - læste pædagogik, filosofi og tysk sprog på universiteterne i Bonn og Göttingen.

1963 - ansat som professor i pædagogik ved universitetet i Marburg

Samfundsmæssig kontekst:

Hierarkiskklasse- og industrisamfund, styret af en videnskabelig elite i et demokrati med en stærk central magt i opbrud og på vej ind i et videnssamfund.

Hvad kendetegner mennesket?

Mennesket er i forhold til tidligere blevet mere individuelt og selvtænkende, mennesket er unikt og født ind i et bestemt samfund med en bestemt historie.

Hvad er dannelse og målet for dannelse?

Undervisningen i skolen skal tilrettelægges, så eleven møder omverdenen gennem det stof denne bliver præsenteret for. Det er lærerens opgave at formidle det velvalgte dannelsesstof videre til eleven, så omverdenen vil åbne sig for eleven gennem stoffet. (også kaldet den ”kategoriale dannelse.” Lærer eleven om et nyt emne, fx folketinget, åbnes elevens øjne for denne del af omverdenen.).

”Det gælder om, at eleven får åbnet sin virkelighed begrebsmæssigt, og dermed selv bliver åbnet for den.” Klafki, W

Hvordan lærer mennesket?

- Undervisningen skal gøres nærværende og interessant, i dansk vælges fx bøger der omhandler elevernes eventuelle problemer, i musik arbejdes der ud fra musik læreren ved vil tænde eleverne.

- Fagets grundelementer. Det er vigtigt læreren er på fagligt højde med sit fag, og er i stand til at reflektere over faget så det elementære i det bliver synligt. Arbejder man i musik med et nummer der tænder eleverne gælder det om at arbejde med grundelementer som: takt, rytme, melodi, lyd osv.

- Omhyggelig udvælgelse af undervisningsstof. Det gælder for læreren om at finde undervisningsmateriale der repræsentere fagets grundelementer, det skal være interessant for eleverne og repræsentere et virkelighedsområde.

Hvad er viden? Hvad skal eleven lære og hvordan?

Der skal arbejdes tematisk med kulturelle og mere politisk orienterede emner. Myndighed åbnes ved at arbejde med den verden vi lever i. Her anbefales emner som: nord-syd spørgsmålet, miljø, den sociale ulighed, politiske konfliktanalyser, fred, stoffer, seksualitet. Eleverne skal kunne indgå i en medplanlægning af de valgte emner.

Jürgen Habermas (18. juni 1929 - )

a. Kort biografi:

b. Samfundsmæssig kontekst:
Autoritært klasse- og industrisamfund

c. Væsentlige begreber i Habermas’ teori:
Habermas operer med to verdener: systemverdenen og livsverdenen.
Livsverdenen kan optræde på tre forskellige måder: Som kultur, som de grupper vi indgår i og som personlighed. Livsverdenen er magtfri og giver os mening, solidaritet samt identitet. Dialog og argumentation er her det væsentlige.
Systemverdenen er målrationel og indbefatter bureaukrati, penge samt magt.
Habermas mener at systemerne har overtaget (koloniseret) store dele af dét, der foregår i livsverdenen, hvilket kort sagt gør individerne til objekter i samfundets systemer i stedet for subjekter. Det er derfor nødvendigt, at skabe en kritisk samfundsteori, der kan være med til at ophæve de undertrykkende kræfter i samfundet. Med dette syn hører Habermas under den kritisk-frigørende pædagogik.

Menneskesyn:
Mennesket er et individuelt og unikt væsen, der skal løsrive sig fra det undertrykkende samfund som det befinder sig i.
Når mennesket handler fornuftigt, handler det ifølge Habermas ud fra gode argumenter. I den ideale samtale mennesker imellem, udebliver magten. Dvs. at man ikke retter sig efter hvem der har mest magt, men efter de bedste argumenter. Mennesket er altså fornuftigt, når det er villigt til at diskuterer og begrunde, frem for at bruge magt.

Dannelsesmål:
Målet er at eleverne udvikler selvstændighed, handlekompetencer og vilje til at kæmpe for frigørelse og forandringer i det samfund de lever i.

Undervisningsmetoder:
Gruppearbejde, dialog, projektorienterede undervisning.

Den kritiske pædagogiks holdninger til skolen og undervisningen:
- Der skal være samarbejde på grundlag af samtale og det gode argument.
- Eleverne skal have medindflydelse på mål, indhold og form i undervisningen.
- Skolen skal være autonom, dvs. frigjort fra statsmagten.
- Lærerne skal have metodefrihed.

Niels Frederik Severin Grundtvig (1783 – 1872)

a) Kort biografi:

1783: Født i Udby
1803: Cand. theol.
1806: Debut: "Lidet om Sangene i Edda"
1811-13: Kapellan i Udby og Ørslev
1836-37: Sang-Værk
1839-72: Præst ved Vartov Hospital
1861: Rang og titel af biskop
848-49: Medlem af den grundlovgivende rigsforsamling
1849-58: Medlem af Folketinget
1866: Medlem af Landstinget
1872: Død i København


b) Samfundsmæssig kontekst:
Opposition til den klassiske sorte skole. Det modernes gennembrud i slutningen af 1800 tallet. Er en del af de nyhumanistiske strømninger, dog med særligt fokus på det nationale. Tidsperioden er romantikken i Danmark som gør op med den forenklede naturvidenskabelige livsholdning i oplysningstiden.

c)
1) Hvad kendetegner mennesket? Hvordan forstås opdragelsen? (perspektiv: barnet)
Det guddommelige menneske. Mennesket er på jorden for i fællesskab at bygge en tilværelse op. For at kunne det må man vide hvor man kommer fra og derfor kende sine rødder. Mennesket kan kun forstå sig selv gennem historien. Opdragelse gennem frihed og kultur.

2) Hvad er dannelse og målet for dannelse? (perspektiv: skolen)
Lærdom for livet; ikke for skolen. Dannelse er den livsoplysning, der ligger i, at den guddommelige ånd i os gennem historien bliver mere gennemsigtig for sig selv.
National dannelse - det danske folk er en levende organisme, skabt af fælles sprog og historie. Dannelse opstår i den frie vekselvirkning mellem mennesker.
Skolen skal være fri for statens indblanding, skal bygge på gensidig respekt mellem lærer og elev, og være eksamensfri.

3) Hvordan lærer mennesker? ( perspektiv læreren)
Ægte dannelse kommer gennem fortælling, sang, foredrag og dialog mellem mennesker. Gennem frihed og lighed, vekselvirkning med andre.

4) Hvad er viden? Hvad skal eleverne lære og vhordan? (perspektiv: indhold – form)
Folkelig dannelse. National historie og kultur/litteratur. Protestantisk religion. Gennem det levende talte ord = det oprindelige/det naturlige. Fri vekselvirkning mellem lærer og elev. Undervisningen skal opleves som nærværende og vedkommende. Det højeste mål er meningen med livet.

John Dewey

John Dewey ( 1859 – 1952)



a) Kort biografi: John Dewey (1859-1952) var professor i filosofi og pædagogik, først ved universitetet i Chicago og dernæst ved Columbia University i New York. Han var en af USA's mest indflydelsesrige filosoffer og også en uhyre produktiv forfatter, hvis samlede værker - udgivet fra 1960 til 1990 - fylder 37 bind.

b) Samfundsmæssig kontekst:
Første halvdel af 1900 tallet. Opgør med en sorte skole og opdragelse forstået som tugt. ”barnets århundrede”. Moderneteten.

c)
1) Hvad kendetegner et menneske? (perspektiv barnet)
Mennesket er intelligent. Helhedstænkning: monisme frem for dualisme. Udvikling kommer indefra Þ barnet skal udvikle sig frit. Det handler om at give børn muligheder for at gøre sig erfaringer Þ vækst.
Erfaring Þ udvikling af intellektet Þ vækst

2) Hvad er dannelse og målet for dannelse? (perspektiv: skolen)
Skolen må indrettes så eleverne i praksis kan gøre sig erfaringer der fremmer deres vækst dvs. udvikler deres intelligens i en vekselvirkning mellem tidligere erfaringer og virkelighedens fænomener. ”Learning by doing”

3) Hvordan lærer mennesker? ( perspektiv: læreren)
Gennem erfaringer: læreren skal stille eleven udfordringer som er relevante for eleven og kræver brug af egen intelligens, og som ikke overstiger dets evner. Eleven skal få lyst til at lære nyt. (parallel: zonen for nærmeste udvikling)

4) Hvad er viden? Hvad skal eleverne lære og hvordan? (perspektiv: indhold – form)
Som ovenfor.

Platon

a) Kort biografi: Platon var en af de største beundrere af den græske oldtids største personlighed, Sokrates (469-399 fvt.) og dermed blev han også en af det betydeligste sokratikere. Platon hørte til bystatens, Athen, økonomiske elite, idet hans familie havde forbindelser til det politiske miljø, dermed lå det også i kortene at han skulle være politiker. Dette stræbte Platon også imod, indtil hans læremester, Sokrates, blev henrettet i 399 f.v.t., hvorefter han arbejdede videre med Sokrates’ tanker. Dels som lærer i akademiet som han åbnede lidt uden for Athen, og dels som forfatter. Han var grundlæggeren af platonismen.

b) Samfundsmæssig kontekst:
Som nævnt så finder Platon sin inspiration i Sokrates. Sokrates gik, modsat Sofisterne, ikke op i retorisk veltalenhed og meninger, men i stedet i den fælles søgen efter sandheden. Sokrates forsøgte ikke at overtale andre i hans forsøg på at hjælpe dem til sand erkendelse og indsigt, i stedet stillede han spørgsmål som de så i fællesskab kunne drøfte og på den måde finde frem til sandheden. Det var denne lærermester, som Platon så blive dømt til døden, pga han opposition til den herskende ånd og især sofisterne. Sokrates' dom lød på, at han forsøgte at fordærve ungdommen via hans diskussioner og undervisning.
Platon fører en del af Sokrates' ånd videre i hans egen filosfi, i og med at han også søger efter sandheden, dette ses især i skriftet "Staten" (hulelignelsen).

c) Væsentlige begreber, der har betydning for tænkerens filosofi:
Som nævnt ovenover, så søger Platon også efter en sandhed, som især ses i hulelignelsen ( http://da.wikipedia.org/wiki/Hulelignelsen ) fra værket "Staten". Her beskriver Platon sin dannelsesforståelse, hvori han mener at mennesket gennem en dannelsesproces må vende sig væk fra det sanselige og erfaringsbundre og imod det ideelle og fornuftige. Platon mener ikke at denne omvendelse sker hurtigt, han mener at man skal vænnes til det over tid, hvorefter disse dannelsesprocesser vil komme en trinvis rækkefølge.
Man kan sige at målet for dannelse, for Platon, er at enhver får mulighed for finde sin plads i samfundet og derfor finder sig selv. De gamle græske filosoffer mente nemlig at verdenen var underlagt en teleologisk orden, nemlig at alting havde et bestemt formål. Vi har alle et bestemt formål i samfundet, og vores dannelse og opdragelse må indrette sig efter vores formål. Platon siger ligeledes at menneskets indre, svarer til samfundets ydre og af den grund kan den enkelte først finde sin rette bestemmelse, hvis han har lært at finde sin plads i samfundet.
Det med, at vores tilværelse er forudbestemt, ville næppe blive accepteret idag. Vi lærer idag gennem opdragelse, undervisning og dannelsesprocesser selv lærer at bestemme over vores liv.